Når dialogen slutter eller aldrig kommer igang så starter konfrontationen.
De københavnske politikere med Ritt Bjerregaard i spidsen har sat ild til den krudttønde, som ungdomshuset har været siden kommunen solgte ungdomshuset hen over hovedet på brugerne - UDEN at anvise en anden løsning.
ALLE vidste, hvad der ville ske, hvis politikere smed ansvaret fra sig og satte
politiet ind mod ungdomshuset.
For INGEN kan kontrollere en eksplosion, når den først er antændt. Heller ikke de fredelige unge og de mange sympatisører.
MEN politikerne er valgt til at varetage ALLE borgeres interesser. Også afvigernes - de utilpassede og utraditionelle unges interesser. De, som i årevis har drevet ungdomshuset med folkekøkken og musik af international klasse. Det er fejhed at unddommen, borgerne på Nørrebro og politiet skal lide pga politikernes uformåenhed.
I disse dage bliver vi kendt i verden for at indsnævre, kontrollere og hæve straffe.
Og for at have politikere, der puster til ilden i stedet for at løse konflikter.
Det har vi ikke fortjent. Jeg har fx som forsker samarbejdet med konstruktive unge fra Ungdomshuset om at forskønne Ungdomshusets omgivelser.
Læren er, at de unge - og vi borgere i det hele taget - reagerer som vi bliver behandlet.
Sætter du ind med dialog bliver der opnået løsninger. Sætter du ind med vold, avler du vold.
København skal blive en åben og mangfoldig by. Hvis vi skal kunne bevare og tiltrække de kreative og utraditionelle kræfter, som vi skal leve af i globaliseringen, SÅ skal vi ikke indsnævre, men åbne op for mangfoldigheden.
Vi skal endda lære at leve med holdninger og værdier, vi ikke alle er enige om!
LIGE NU må de ansvarlige parter - først og fremmest politikerne - ud af busken.
Når politikerne forhandler budget eller fordeling af ben, så kan de sagtens blive ved indtil der nås et kompromis. De må komme over deres berøringsangst og fornærmethed og gå i dialog, der fortsætter indtil der er fundet en løsning.
Hvad siger I? Kommentarer og forslag er velkomne!
